EN SE DE
  • Mester Jacob er klar med singleudspil nr. 3. Fra det kommende album ”Den Fortabte Søns Hjemkomst”. Singlen omhandler en tid, med finanskrise og, hvor rap bliver blandet med dance, 2 faktorer som Mester Jacob gerne vil kommentere på.

    "Players Gør Hvad De Vil" er et frisk pust til musiksamlingen, hvor både musik og lyrik tager dig med til det solrige og tilbagelænede Californien, hvor Players gør hvad de vil og haters gør hvad de kan…

    Skru volumen op, læn dig tilbage i sædet og få et lille grin på over en sjov lyrik, alt imens du nyder sommerens sidste solstråler til dette "Mester"-værk!


  • Med sprællevende autotune og riffs, der truer Lil’ Waynes trone, brager dansk raps fortabte søn, Mester Jacob, ud af årelang stilhed med singlen Lige meget hvor jeg går. Fra det kommende album "Den Fortabte Søns Hjemkomst" fyrer han op for dirty south hiphop og gør dét, han er bedst til. Nytårsdag 2009 forskansede Mester Jacob og hans medsvornesig i studiet og smedede singlen med guldambitioner, der får følgeskab af en lækker video. Rapperen U$O støtter vokalt op om tracket og en synthet Mester Jacob fortæller om pigerne med større stjernedrømme end rapperne selv, der med forkælet attitude og deres krop som middel forventer status og penge. Mesteren er selv i maskinrummet og har formået at både rappe og producere på hele skiven.
    Hans tidligere udgivelser tæller 2000 og 13 MC’s (2000) og Mesterhak (2002) og Mesteren har også produceret for både L.O.C, Jokeren, Rasmus Seebach, Niarn, Clemens og et utal af andre aktører på den danske rapscene. Hele albummet bærer tydeligt præg af ekspertisen, håndelag og velskårne numre. Det syder af melodiøs hiphop, der får dig op af stolen med armene i vejret og udfordrer dårlige knæ. Gør dig selv en tjeneste og tjek nummeret før din hjemmedreng!


  • Mester Jacob remixer på denne CD numre med bl.a. L.O.C., Jokeren, Clemens m.fl. Udover hans egne remixes indeholder CD'en det eksklusive pose-track "Mesterhak" med L.O.C., Clemens, U$O og Niarn. Albummet inkluderer også to bonustracks.

    Producere: Mester Jacob