EN SE DE
  • Julesingle fra Kong Salami


  • Tre erfarne herrer laver svedig musik der varmer de helt rigtige steder…

    Navnet Sweatshop er måske nyt for de fleste. Til gengæld ringer der en klokke, når man finder ud af hvem, der står bag den kreative legeplads - det er nemlig rapperen Kuku Agami, sangeren Jonas Rendbo og produceren Daniel Fridell. Gruppen opstod tilbage i 2007 og har siden da med deres unikke blanding af soul, reggae og hiphoppen formåede at tiltrække opmærksomhed og en voksende trofast fanskare i det københavnske byliv.

    Sweatshop er varmt, umiddelbart, intenst og fuld af liv. Der er masser af svedige grooves og lækre soulvokaler og det hele er tilsat Kukus overlegne rapflow og skarpe iagttagelser. Projektet er tænkt som en udfordring og inspiration, både for lytteren og gruppen selv. Sweatshop er et frirum med plads til at udfolde sig musikalsk og uden nogen genrebegrænsninger. Og det er smittende som bare fanden!

    Jonas om projektet: ”For os er det ikke vigtigt at fremhæve, hvem der er med i Sweatshop og hvad vi har lavet før. Det har derimod været vigtigt at få musikken ned uden de store overvejelser. Derfor har vi også lavet et dogme for projektet – at bruge blot én dag på at skrive, indspille og producere hvert nummer.”


  • Excentrisk, experimenterende og extremt ørevenligt
    - EXAMPLER er nu klar til verdens opmærksomhed.

    Danmark har endelig fået en værdig repræsentant der ubesværet flirter med Glitch, Nu-Funk og Wonky. Genrebetegnelser, der kan få hr. og fru. Flæskesvær til at se undrende op fra lørdagsunderholdningen og ryste uforstående på ørene. Men selvom genrerne er knap så repræsenterede i danmark har de på verdensplan vundet stort indpas de seneste år. Den 17. oktober udkommer mini-albummet "Hunters & Collectors", og så må vi se om andedammen skvulper over af begejstring, eller om vi er for langt ude på flanken. Og hvis det sidste er tilfældet, så er der en stor verden udenfor de danske grænser, befolket af åbensindede kritikere og entusiastiske bloggere, som allerede har mundvand over unge Troels.

    Exampler har været yderst produktiv i den danske hiphop-undergrund og årligt udsendt albums med sine grupper D'Artcore og Veteran Cosmic Rocker siden 2008. Han er selvstartet og selvlært, initiativrig og stædig, og hans internationale approach har senest resulteret i at han i foråret turnerede Vestafrika tyndt med projektet "Denmark to Dakar" hvor han havde produceret et helt album med lokale stjerner fra Vestafrika.

    Nu har han så for alvor defineret en ny retning med det virtuose instrumental-album "Hunters & Collectors". Det krævede kun en enkelt lytter på EP’en for at det danske rapper-ikon Per Vers måtte springe ud som pladeselskab, og for første gang udgiver andet end sit e...


  • Længeventet debut-EP fra KIDD - navnet som alle har snakket om i 2011! Du kender allerede singlen "Ik Lavet Penge", her kommer 8 tracks mere med feats af Top Gunn, Skørmand og Honey!

    Producere: ELOQ


  • Cheff Records er her klar med en ny single fra det mest hypede navn på den danske musikscene lige nu; KIDD!

    Det ELOQ-producerede track "Ik Lavet Penge" har på kun 1 uge allerede fået over 100.000 views på YouTube!


  • Brødreparret Casper (producer, 18 år) og Definitionen (rapper, 14 år) og vennen Daniel MC (rapper, 17 år) er et frisk pust fra den nye generation af rappere. Samarbejdet mellem drengene er opstået efter en arv fra brødreparrets morfar som blev investeret i et hjemmestudie.

    "Daniel MC" er den hårde, brutale, patriotiske men samtidig vidende rapper med et perfekt flow. "Definitionen" er den bløde, drømmende, poetiske, endda sammenlignet med Kasper Spez.

    Den første tanke omkring albummet blev sat i gang med en inspiration fra mange menneskers værste mareridt; det trivielle. At være fanget i en situation, som gentager og gentager sig, men du kan ikke komme ud af den. Det kunne drengene få vendt til noget samfundskritisk, da de i denne periode tit følte, at deres plan i livet, som borger i Danmark var, at de skulle vokse op - uddanne sig - få et job - og dø. Altså, sådan stort set. At vi egentlig bare er en brik i de store mænds puslespil, og de glæder vi finder i livet er noget vi selv pynter med.

    Igennem albummet hører vi forskellige stemninger, starten har en melankolsk og opgivende stemning med fx. nummeret "Fængslet", som virkelig sætter det trivielle mareridt i perspektiv. Senere skifter drengene humør og der opstår en positiv stemning med tro på, at alt nok skal gå,

    I det hele taget er det et samfundskritisk album, som sætter en masse ting i perspektiv med synet fra 3 unge fantaster.


  • Så er den unge Aalborg rapper, Zjakalen, klar med sin første reelle soloudgivelse.
    Zjak har i løbet af de seneste par år gjort sig bemærket med flere forskellige ting og stilarter. Alt fra et remake af den gamle Rockers By Choice klassiker "Engel, til den dance inspirerede single "Få din freak på", featuring på clubtracket "Enspænder" med Joey Moe og Jeppe Rapp, til medvirken på den hardcore undergrunds rapper Kazpa G's seneste plader.
    Men nu er det tidligere medlem af den opløste rapgruppe 9KiloKlik altså klar med en 6-tracks EP, der bære titlen "Hollywood".
    Planen med EP'en har hele tiden været at komme så vidt omkring som muligt, det er derfor 6 meget forskellige tracks, hvor tekst såvel som lyd universet spænder meget bredt. Ideen er at vise alle mulige slags sider af Zjakalen, og det er derfor blevet sparsomt med gæster på EP'en. Kun Aalborgmakkeren Kazpa G og sangerinden Lucy er at finde på gæstelisten.

    Producere: Goldenboy, Ego-Trip, Partners og Bekker

    EP'en vil indenfor en overskuelig fremtid kunne hentes gratis på hjemmesiden "Gratismixtape.dk" der ejes af Mester Jacob og USO. Men indtil da vil du eksklusivt kunne købe den her, for sølle 15 kr!


  • Længe ventet solo-debut album fra M-Cnatets Trepac. Albummet har allerede høstet mange rigtig fine anmeldelser, så hvis du er til dansk rap med noget på hjertet bør du tjekke det ud.

    Producere: Melancolia, Heartbeat, Kværn, Swab, FlotteDavey, Xeren


  • I en tid hvor de danske rappere fyldes med twillight-angst og kaster sig over teenage-emo & dance rap, er der to gamle drenge, der stadig leverer go’ gammel dansk rap, så snart der råbes ”Hallååå er der knald pååå?”

    JONNY HEFTY & JØDEN er indbegrebet af den frie ånd på den danske hiphop-scene. Deres bromance startede i 2000, hvor den langhårede aalborgenser Jonny Hefty og den storskrydende østjyde Jøden mødtes på en banegård, så hinanden an og røg en fredspibe. Siden har de, med stærk tobak, blink i øjet og gang i festen, turneret landet tyndt adskillige gange, inklusiv besøg hos vores venner i Grønland. Alt fra småflækker med to ølkasser som scene til landets største festivaler er blevet revet rundt, og de karikerede entertainere har også trukket i trøjen til alt fra Høvdingebawlers i primetime på DR1 til konferencier-tjanser på Aarhus Took It og den bette fede Nibe Festival.

    JONNY HEFTY har en fortid i metal-musik og brød igennem rap-muren med ”Muggen røv”, der satte Aalborg på rappens danmarkskort og banede vej for bl.a. vennen Niarn. Selvom han var redaktør på landets eneste hiphop-magasin og havde en rap-skole lang tid før den slags blev en kommunal forpligtigelse, ligner den langhårede skægabe ikke en typisk rapper. Så meget desto mere medrivende er det, når han headbanger til de fede flows og punchlines. Hans underholdende, growlende vokal står i kontrast til det legesyge indhold i de overordentligt velskrevne tekster.

    JØDEN blev landskendt ved MC’s Fight N...


  • Istedgade Overgiver Sig Aldrig! - Sådan kunne titlen meget vel have været på Vesterbros førstesøn CAS’ nyeste udspil, som dog har fået titlen, “Ud Af Intet”. Med denne nye udgivelse vender CAS stærkt tilbage på den nationale musikscene med en ny lyd, en opdateret teknik og en spændevidde i emnerne, der tegner portrættet af et menneske, der ikke blot vil vinde guldet, men også vil udvikle sig selv i processen. Det tekniske er ikke det eneste, der har gennemgået en stærk udvikling. De dybe emner rammer tungere nu og de lette emner er mere højspændte. En dejlig balance imellem ”godt og ondt”, der bæres af både bombastiske og storslåede skæringer såvel som fede grooves, catchy synths og et lydbillede der generelt er gennemsyret af en høj energi. Den selvsamme energi har bragt flere topnavne fra den danske musikbranche til at optræde på pladen, og gæsterne spænder bredt, fra Szhirley og Lizzie over Jokeren og Ellie til Alex Ambrose og Nadja m.fl. Bag størstedelen af produktionerne på albummet står den finske producer MGI, der bl.a. er kendt for sit arbejde med Sean Kingston, 50-Cent, Justin Bieber og Akon, samt Twista og Ace Hood mfl. Udover MGI, er der også leveret produktioner af danske Kay & Ndustry. Debutalbummet "Reflexion" blev, af anmelderne, i sin tid betegnet som en milepæl i dansk rapmusik, med features fra bl.a. L.O.C., USO, Suspekt og Burhan G. Derfra har ruten været hård, men 2 udgivelser og 10 år senere står vi her endeligt. Det har været en lang og fantastisk rej...


  • Så er Per Vers klar med opfølgeren til "Vers 1.0". Det vores EGO der styrer os – det er EGOet der forhindrer os i at mærke hvor heldige vi er ved at være i live, men det er samtidig EGOet der gør det muligt for os overhovedet at udrette noget i verden. Manden på forsiden (en meterhøj lego-skulptur skabt af amerikanske Nathan Sawaya) er hul indvendig – hvad hvis der ikke andet end et kæmpe EGO at se når man viser det hele frem?

    Per har et stort EGO, men det bliver kværnet med kærlighed – og nu er hans “EGO” også titlen på et stærkt album vi kan se frem til. En lydrejse med en ordstyrer i fuld sprogkontrol ved roret – ærligt, følsomt, hardcore, dansabel, beskidt, romantisk, samfundskritisk og selv-spankende.

    EGO er musikalsk set er det blevet en smuk sammenhængende affære med et homogent lydbillede – hele pladen er skabt i fællesskab med Sveriges to største hiphop-producere, nemlig DJ LARGE og dennes mentor, den legendariske EMBEE, der for første gang nogensinde producerer en plade for andre end sin egen gruppe, Skandinaviens klart største og eneste virkelige eksport-succes, Looptroop Rockers.

    Producere: Embee, DJ Large


  • Nu er Gravens egne Revoltage klar med opfølgeren til albummet "Kaos i Myldretiden" fra 2007. Albummet er fyldt med masser af kant og politiske holdninger. På gæstelisten finder man bl.a. SupaJan, Kasper Spez, Khal Allan m.fl.

    Producere: Es


  • En af undegrundsyndlingene, SupaJan, udsender her efterfølgeren til albummet "DitIdol". Albummet er produceret af Gravens finest, Es, og gæstes bl.a. Kasper Spez, Revoltage, Kværn, Nappion .fl.

    Producere: Es


  • Selskabet Graven har kog i mange forskellige projekter. Det nye projekt er fra gruppen Ill Street Blues, der består af Mista Mat, Casper Berg og Sticky Steph. Gruppen er en rigtig interessant konstellation idet de blander både rap og spoken word. Albummet er produceret af Gravens egen Es og gæstes af bl.a. Kasper Spez.

    Producere: Es


  • Hiphop-veteranen Tyde T, der tidligere har huseret i gruppen Klart Dér! er nu signet til Idiotsikker Records. Albummet indeholder 11 skæringer og gæstes af bl.a. Joe True, Paulo, Onkel Tom (Hvid Sjokolade), Per Vers m.fl.

    Producere: Hydro, jdreng


  • Echo Out smider endnu en udgivelse "Illusionistens ”Syndende Engel – Angrende Djævel”. Den eftertænksomme rapper Illusionisten er klar til at servere lyden fra gyden og give et indblik i sin forskruede verden Illusionistens plade viser en mørkere og mere blodig side, end man ellers er vant til at se fra pladeselskabet Echo Out’s side. Det er dog i vanlig Echo Out stil Melancolia, der er executive producer på albummet, og han har også tegnet sig for størstedelen af det dunkle lydbillede. De resterende musikalske bidrag kommer fra Es, Chewbacca, Lars Da Fari, Xeren, FlotteDavey og C.O.G, og derudover gæstes pladen på vokalsiden af rapkollegerne fra M-Cnatet og Dialekten. Albummet beskriver i hjerteskærende vendinger, hvordan et aldeles uperfekt menneske forsøger at begå sig i en verden, hvor ulykkelig kærlighed går hånd i hånd med selvdestruktiv adfærd. Illusionisten er hudløst ærlig, kompromisløs og ikke bange for at se indad, når syndernes skal angres og årsagerne forklares. Når Illusionisten ser rødt, er det derfor som oftest hans eget hjerteblod, der flyder gennem gaderne.

    Producere: Melancolia, Es, DJ 30, Chewbacca, Lars Da Fari, Xeren, C.O.G.


  • Første single fra Per Vers' kommende album "EGO".

    Pers debutplade fra 2005 - "Vers 1.0" - må betegnes som et "undercover mainstream gennembrud". Ikke så meget pga. de næsten 10.000 solgte eksemplarer samt nyklassikeren og hyldesten til kaffen - "Black Power”, men fordi det etablerede Per i en liga for sig selv som sprogkunstner. Efter udgivelsen væltede det ind med tilbud af enhver slags. En hurtig optælling viser at Per har været ude til over 900 arrangementer på de 5 år!

    Over fem års "tavshed" på albumfronten er lang tid, men diagnosen dovenhed ligger ikke ligefor - Per er blot mere lystbetonet end langsigtet, og derfor er de knopskydende ideer fra den krøllede hjerne blevet kastet ud til folket, uden filter og "udenom maskinen". Per har i de forgangne fem år ikke færre end SEKS fuldlængde udgivelser bag sig, udgivet som mixtapes, og mange som gratis-releases. Og så har vi endda ikke talt det stærke rap/spoken word album med gruppen Kinski fra 2009 med.

    For så at fejre de fems års ”tavshed” på album-fronten, kastede Per Vers det 18 numre lange mixtape "Smells Like Team Spirit 2" op til fri download den 11/1 kl. 11.11. Hele 70 minutters musik, der blev downloadet 15.000 gange alene i den første uge. Mixtapet er en opsamling af samarbejder fra de sidste tre år, med så forskellige navne som Annika Aakjær, Frank Hvam, Promoe, Århus Symfoniorkester og mange mange flere. Et glimrende statusbillede, der viser, hvor bredt Per spænder, og hvor ubesværet han bevæger sig i...



  • Fortsættelsen til Paulo & DJ Cars10's EP "Den Nye Gamle Stil" fra 2009. Musikken er som vanlig Paulo på rap over beats af Cars10. EP'en gæstes af Khal Allan på tracket Det Sidste Håb.


  • Ny fed mini-LP fra Analogik som indeholder 4 nye tracks + 5 remixes af Debruit, Budzillus, El Remolon, Dokkedal/Dixen og Bo Marley.

    Analogik er: Madnus Damgaard, Jesper Kobberø, Theis Bror og Asger Strandby aka Doktor Lazer.


  • Bag 4PRO gemmer Peter Sørensen sig. En fyr, der er født i 1979 i Slagelse. Fra den dysfunktionelle del af middelklassen. Hvor den gængse borgerskabelon blegner i skyggen af egne regler og livsbetragtninger. En provinsopvækst, hvor klicheerne ramlede ned over ham: skilsmisser, arbejdsløshed, selvdestruktion, slagsmål og småkriminalitet.

    I det miljø blev 4PROs musik skabt. Den hører til den hårde del af den danske hiphop. Ingredienserne er blandt andet melankoli, ignorance og feststemning, og inspirationerne breder sig fra Tech N9nine til den helt hårde metalscene, hvor blandt andre Pantera har en central plads i 4PROs musiksamling. Mere overraskende er det måske, at også Erik Paaske står 4PROs hjerte nær.

    Tilblivelsen af debutalbummet 'Konsekvens' var én lang fest, og da 4PRO og producer Es begyndte at invitere diverse danske rappere fra omgangskredsen i studiet for at give et bidrag, tog det hurtigt form som værende en anderledes debutplade med en hård række gæstende artister som har matchet den nerve der i forvejen har lagt rammerne om pladen. Det har resulteret i, at pladen er sammensat af det samarbejde, der har været mellem de mange gæster, bl.a. L.O.C., David Dieu, Bai-D, Pede B og Kasper Spez. Derfor er dette en dynamisk plade, som vil blive ved at overraske.

    www.4pro.nu
    www.myspace.com/4progadensfineste

    Producere: Es


  • RUN FOR COVER MP3 SHOP EXCLUSIVE

    I 2010 udgav gruppen 4Fod deres længeventede debutalbum "Hovedet På Blokken". Nu kan vi eksklusivt tilbyde instrumentaludgaven af albummet - de 12 fede produktioner er leveret af producerne:

    Machacha (1, 2, 4, 5, 8, 9, 10, 12)
    Mavix (3)
    Ocansey (6, 11)
    JO:EL (7)
    Simon Stoy (11)


  • RUN FOR COVER MP3 SHOP EXCLUSIVE

    Acapellaudgave af Kuku Agami's album "Closure" fra 2009. Super fedt materiale til producere, DJ's og remixere!

    Indeholder blandt andet vokalerne til den hæsblæsende single "Run", samt gæstevokaler af U$O, Brandon Beal og Jonas Rendbo.



  • Single fra 4PRO's kommende debutalbum "Konsekvens". Det er hårdt dansk hiphop med ingen mindre end L.O.C. og Kasper Spez med på gæstevers.

    Producer: Es


  • RUN FOR COVER MP3 SHOP EXCLUSIVE

    Allerede inden for et år efter sin spændende debut, ”Synes du jeg er smuk?”, samt et gratis mixtape, er Kazpa G klar med sit andet solo album. På ”FjernsynsHviskeren” er stilen blevet mere mørk og intelligent anlagt, og man suges som lytter ind i et konspiratorisk og paranoidt univers. Lyden er klassisk hård sample baseret hiphop, med et elektronisk og eksperimenterende
    twist, mens Kazpa G leverer både flow- og rim-teknik på et virkelig højt niveau.

    Producere: Antik, Blazterbeats, Excel, Bekker


  • Det orange fænomen ODENSE ASSHOLES der igennem de sidste 2 år har vokset sig fra dyb undergrund til Youtube-landeplage med over 8.000.000 spins har nu samlet deres største hits fra der forholdsvis hemmelige plader "Bar' Fordi" (Run For Cover) og "Ikk' For Sjov" (selvfinansieret) og proppet en masse ekstra lir oveni, herunder en række nye numre og remixes. Her finder du bl.a. klassikere som "Bøsser Bløder Lyserødt", "Kælling! Du Ka' Ik' Køre Bil" med flere. Det hele kulminerer med deres sidste DK tour samt et brag af en fest i Odense d. 27.11. hvor der ifølge gruppen selv kommer til at ske ubehagelige ting.

    Producere: LB Boogie


  • Så er der et nyt spændende navn på den Aalborgensiske hiphop-scene. Et af de navne, der skiller sig ud på den danske rap-scene lige nu er den 20 årige Danni Toma. Med sin faste producer; Noodle har de skabt en jazz-inspireret hiphop EP der er fyldt med sjæl og stemning. ”Søndage & Andet Poetisk Bullshit” er deres debut-udspil og med 7 originale tracks, der alle er skrevet, af Danni Toma og produceret af Noodle. De har de prøvet at fange melankolien og hverdagspresset via personlige tekster, der omhandler alt fra kæreste sorger, til ensomhed. Et spændende bekendtskab.

    Producere: Noodle


  • 5. og sidste Spytbakken-mixtape fra det superproduktive selskab Echo Out. Traditionen tro har de samlet en række navne fra rigtig interessante navne fra den danske scene.

    Producere: Melancolia, Lars Da Fari, Yogi, Femmar, Kværn, M. Tashakori, Chewbacca, FlotteDavey, PsoriaKriz, Fredson Jacobs, Musichael


  • RUN FOR COVER MP3 SHOP EXCLUSIVE

    Rapperen Harry - tidligere kendt som Harry Pee - udgav i samarbejde med sin gruppe - Fokus Clique - mixtapet "60 Til Halsen" i 2009. Nu er Harry klar med sit debutudspil som solist. EP'en "Indsigt" indeholder 6 tracks sendt fra hjertet, skrevet med sjælen og udgivet for at ytre autentiske meninger og beskrive en dagligdag, som nogle måske kan nikke genkendende til og forhåbentlig bruge til noget. En hverdag med op- og nedture, sorg, tab, sygdom og indre dæmoner. EP'en, som kun udkommer digitalt, er produceret af Bitchy Beats, Unique, Arild, Amigo og Galimatias, samt mastered af Femma'r for TrampDemNed.


  • Bumsestilen

    Anden single fra Bumsestilens duologi "Ude af trit med flokken". M! skrev om nummeret: "Dyb og dyster hiphop, der kan det supergruppen Selvmord ville ønske de kunne" og kårede det til en af månedens downloads.

    Producer: Swab

    Musikvideo: http://www.youtube.com/watch?v=TE6618W47Nw


  • Første single fra det kommende Odense Assholes album Voldsrap - en rigtig sviner til alle prettyboys!


  • Et af de mere interessante navne på den danske hiphop-undergrundsscene er Pede Gøbb. Pede Gøbb har huseret i undergrunden i flere sammenhænge, herunder bl.a. på compilationerne Spytbakken. Nu er han klar til at stå på egne ben med denne EP "Det Er Alle Andres Skyld".

    Producere: Melancolia, FlotteDavey, Perman for Heartbeat Productions, DixOne


  • Green Shades og The Profactory præsenterer her en række tracks med Spirited Sage, Kridthuset, Veteran Cosmic Rocker og D'Artcore. Dope hiphop direkte ud af København!

    Ved køb af hele udgivelsen får man 8 remixes, 1 instrumental og 1 extra Spirited Sage track med oven i!

    Producere: J-Minor, Kontant, Veteran Cosmic Rocker, The Hypnotist, Exampler, Fabelyd, DJ Graded, Kræs, Dynamic H, Kriswontwo, Lord Acton


  • Mester Jacob er klar med singleudspil nr. 3. Fra det kommende album ”Den Fortabte Søns Hjemkomst”. Singlen omhandler en tid, med finanskrise og, hvor rap bliver blandet med dance, 2 faktorer som Mester Jacob gerne vil kommentere på.

    "Players Gør Hvad De Vil" er et frisk pust til musiksamlingen, hvor både musik og lyrik tager dig med til det solrige og tilbagelænede Californien, hvor Players gør hvad de vil og haters gør hvad de kan…

    Skru volumen op, læn dig tilbage i sædet og få et lille grin på over en sjov lyrik, alt imens du nyder sommerens sidste solstråler til dette "Mester"-værk!


  • Super gennemført produceralbum fra den danske producer Forest Won.

    DIRECTIONS is a reflection on life by the mystic being known as FOREST WON.

    "Life is a journey. We can choose different directions within our time but we are all still connected and placed on the exact same little space in this humongous universe. Brother It's Time we see all human beings are family, all beings are connected. We hear about Giant Melting Iceblocks and we go party like it's 1999. A body dies and is joined with creation, it never dissapears. Watch your step! Are you ready? HerewegoYO! Build With Your Mind! Meditate on The Condition. You must Love Your Neighbour which is all beings on this planet. Lord Have Mercy on our souls in the Rebirth of the Water Particles which we refuse to appreciate. The mother that keeps everything together cries out until the day of our Silent Departure."

    - Forest Won // 2010 // Copenhagen


  • 23-årig b-dreng og fritidsrapper bosat i Københavns Nordvest kvarter og oprindeligt fra Ribe i Vestjylland. Har lavet rapmusik med barndomsvennen Lars Da Fari siden 4. Klasse og har spillet et utal af spillejobs både som backup rapper for Bumsestilen og solo. Stilen er go’ gedegin dansk rap med et snert af selvironi og politiske budskaber. Lydsiden er støvet, jazzet og fuckin’ undergrund!

    Producere: Lars Da Fari, GaliMatias


  • Så er undergrunds-yndlingende fra 4Fod efter mange års venten omsider klar med deres første reelle fuldlængder. 4Fod udsendte i 2003 EPen "Køb Den, Stjæl Den" som hurtigt blev udsolgt og efterfølgende har været lidt af et collectors item. Nu er gruppen klar med albummet "Hovedet På Blokken" der gæstes af bl.a. Jeppe Rapp, Clemens, Bai-D m.fl.

    Producere: Machacha, Mavix, JO:EL, Ocansey, Simon Stoy


  • LasG er for første gang nogensinde aktuel med en soloudgivelse. Efter sit tidligere samarbejde med Niarn i gruppen Blok13, valgte LasG i 2007 som det første at samle sine venner Mike D'angelo og Zjakalen til en plade under navnet 9kiloklik (som også kan købes her på siden). 3 år efter kommer her en solo debut på hele 12 numre. Hvad der egentlig startede som en EP udviklede sig til yderligere 9 numre om alt fra det tidligere samarbejde med Niarn, til dybt selvreflekterende numre om egne svagheder og indre dæmoner. Whatever Album/demoen er som titlen indirekte antyder ikke LasG's satsning på en rapkarriere, men nærmere en hyldest til at lave musik for musikkens skyld og alt dette foregår på et realistisk og jordnært niveau. Glem gimmicks, snak om pistoler og dyre slæder - Dette er noget helt andet.

    Producere: Stamina, GaliMatias, LasG, Streetsoul Music / Egotrip, Nabilety


  • Så sker der omsider noget med "den gamle skoles mester", DeePee, fra Rockers By Choice. Albummet, der må siges at være et af de mest udskudte og gennemarbejdede album i dank hiphops historie er nu omsider klar til release. Du kender allerede singlen "Håbet" der gæstes af Petter og Patrick B.

    Producere: Lil Jay, Papaya, Mortito Beatz


  • Debut EP fra den unge talentfulde skandinavisk/amerikanske rapper Peacefull James, der var blandt de udvalgte i dette års karrierekanonen på P3. Inkl. singlen "Lazy Ass Nigga".

    Producere: Inor, Beat/Section, Enni-One


  • Førstesinglen Oneirodyni ramte gaden med hård og betingelsesløs patos. Singlen skabte øjeblikelig respons og respekt i hip hop miljøet og røg på under 24 timer op på top 10 på iTunes tracklisten. Nu lanceres singlen Trist men Sandt, som har en anelse mere fløjl og fængende omkvæd. Clemens viser med Trist Men Sandt, at han også mestrer den tilgængelige hiphop genre uden på nogen måde at blive sødsuppe.

    I et tæt musikalsk samarbejde med Tue Track (Malk De Koijn, Booty Cologne, Nobody Beats the Beats), hacker Clemens sig ind på UngDum.Com – Clemens reflekterer over den svundne tid, og det står klart, at den ungdom som man normalt så nostalgisk hylder som højdepunktet i den menneskelige eksistens, oftest bruges som undskyldning for lavmålet af animalsk adfærd.

    Clemens, der med 8 landsdækkende tournéer i rygsækken har levet mere ekstremt end de fleste, er fyldt 30 og tager afsked med sin svundne ven for at tage hul på en ny æra. Det er Trist Men Sandt, for når der skal gøres status og regningen skal betales, har man kun sig selv.


  • Første single fra UFO's kommende soloplade. På "Fallit" hvor fænomenet "finanskrise" kommer under kærlig behandling har UFO teamet op med ingen ringere end Steffen Brandt fra TV2.

    Producere: UFO


  • Så er en af de absolut mest interessante rappere på den danske hiphop-scene, Mikkel Mund, klar med sit længe ventede solo-debutalbum "Udsigten Fra Den usle Side". Mikkel Mund er del af fantastiske Rent Mel men er altså nu klar til at stå på egne ben. Hele albummet er produceret af David Benja og gæstes af bl.a. Jooks, Hennesey, S!vas, T m.fl. Et stærkt album.

    Producere: David Benja


  • RUN FOR COVER MP3 SHOP EXCLUSIVE

    Fra den officielle pressemeddelelse: Med rødder i sydsjællandsk muld, med hårdtpumpede beats, og store drømme. Med hjertet på et ret sted. Med beats i bagagen, og attituden af ”du ved hvor du kommer fra.” Fra Susåen til Panamakanalen, Fra Lille Næstved til LA. The Odd Movement er lyden af en drøm der er gået i opfyldelse. Det er lyden af New York City i et studie på 2. sal i en villa på Grimstrupvej. Fra battlerap til lovesongs. Fra den ene enden af verden til den anden. Det er multikulturelt. Det er positive vibes og aggressive statements. Det er Hiphop til benet anno 2010. The Odd Movement præsenterer en bred vifte af vokaler. MC Alvarado og ATC (Næstved) Marc7 (USA) Principle(UK) Logical (Sydafrika) Lady Keys og Enix (Puerto Rico) Fie Frydendahl (DK) Ezekiah Rose (Jamaica). For ChimneySwift er The Odd Movement en koncept LP, produceret i samarbejde med nære venner og musikalske kolegaer fra hele verden. Et portræt af rapmusik og de genrer den fusionerer med.

    Producere: ChimneySwift


  • 4. mixtape fra det superproduktive selskab Echo Out. Traditionen tro har de samlet en række navne fra rigtig interessante navne fra den danske scene.

    Producere: Kasper Spez, David Benja, Melancolia, Lars Da Fari, Davey, Chewbacca, Steen Rock, StruglaZ, PsoriaKriz, Pjox, Perzon, Galimatias


  • Nu er der endelig nyt fra gruppen 4Fod (Brygs, KamiKasper & Simon Stoy). "Løb" er den første officielle single fra deres kommende album "Hovedet På Blokken" (ude 10. maj). Singlen gæstes af Xander Linnet.

    Producer: Mavix


  • Mørkets mester melder sin genfødsel.
    I en tid hvor de fleste, førhen så rapkæftede knægte, tygger gummi med en afsuttet kondoms kvalme hindbærsmag og falder på knæ, med brune næser i støvet, for popgudens pæderastiske pilfingre, rokker Clemens ud på fløjen. Væk fra midten. Forbi lefleriet og pengegriskheden.
    Ansigt til ansigt med uendeligheden i intetheden, dødsdriften, hævntørsten og kærlighadet, går Clemens gennem mareridtet, der er en forræderisk pause fra hverdagens helvede. Clemens tager minotauren ved hornene, klæder sig i gerningsmandens outfit og byder mørket trods.
    På en rå, kompromisløs skæring, produceret af Ezi Cut, mixet af Manny Marroquin fra Los Angeles, (som bl.a. har mixet Alicia Keys, Tupac, Kanye West), hører vi Clemens i sit rette element. I hidtil uset, nærmest dæmonisk form, kommer vi helt tæt på artistens sindelag, der tilsyneladende er det sorteste, man kan opleve næstefter at vågne i sin kiste under jordpåkastelsen.
    Singlen Oneirodyni er første øjenåbner fra Clemens 6. studiealbum: Delyrium.


  • Det 3. album fra den 3-dobbelte vinder af MC's Fight Night er også Pedes mest dybe og personlige album til dato.

    Tekstuniverset på albummet er sjældent gennembearbejdet i dansk rap-sammenhæng. Teksterne er både dybere og mere reflekterende end på den seneste udgivelse fra Pede B, ”Stadig Beskidt”. Pede B behandler emner som problematiske barndomsminder, TV’s effekt på unge, de moderne begravelsesnormer, den stressende hverdag i jagten på toppen og danske læger og psykiateres voksende hang til at medicinere unge ud af psykiske problemer. ”Jungleloven” er desuden gæstet af velkendte navne som Bai-D (Suspekt), Steffen Brandt og Petter (Skandinaviens mest sælgende rapper nogensinde).

    ”Det er det bedste materiale, jeg nogensinde har lavet”, udtaler Pede selv om ”Jungleloven”. ”Det her er den plade, jeg hele tiden gerne har villet lave, men det er først nu, jeg har udviklet mig nok tekstmæssigt til at kunne realisere den. Efter ”Stadig Beskidt” holdt vi bare aldrig op med at gå i studiet. Det er derfor, pladen allerede er klar nu.”

    Producere: Adam Sampler


  • Så er der nyt fra legendariske Bumsestilen! "Hvis I Ka Li Det" er førstesinglen fra den kommende EP "Ude Af Trit Med Flokken, Del 1" ude på Idiotsikker Records den 23. marts.

    Producere: DJ Swab